Monday, November 14, 2011

Nyt fra M2 tech.

M2Tech klar med mere digitalt legetøj.

I de fleste separate D/A-konvertere og ligeledes i de fleste afspillere, er fokus aldrig rettet så meget på clock-generatoren, som på den øvrige teknik. Derfor ser man ofte mange forsøg på at opgradere maskiner til bedre typer, oftest med knap så gode resultater til følge.-

M2Tech, som er kendt for deres brede serie af forskellige D/A-konvertere, har taget fat om opgaven og lavet deres egen clock-generator, Evo-Clock.- Evo Clock er en højpræsicions clock, som ikke kun passer med M2Techs egne produkter, men også med alt andet "derude". Den er desginet med de bedste tilgængelige oscillatorer og reguleringer, og håndterer word clock-frekvenser op til 384 Khz, samt super/master-clock frekvenser op til 24,576 Mhz. Evo Clock er designet som den perfekte makker til HiFace Evo DAC-en.-

Tilslutningerne klares med coaxial rca og BNC, og Evo Clock kan levere op til 3.3 volt på både højimpedans og 75 ohms tilslutningerne.- M2Tech Evo DAC, en ny evolution?-

M2 Techs portefølje udvides med jævne mellemrum, og mærket er ikke populært uden grund. Fantastiske anmeldelser til produkter der både er kompakte, fornuftige i pris men samtidig højtydende, har lagt grundlaget for den store succes.-

Evo DAC er nyeste medlem af familien, og kommer i det velkendte kompakte design, hvortil der ligeledes er lanceret den separate Evo Clock og Evo Supply.-

Evo DAC tilbyder konvertering i 192 Khz/32Bit, og selvom der er tale om en "cost/effective" DAC, er der bestemt ikke tale om et discount-produkt. M2Tech har altid de fleste scenarier i tanke, og der tilbydes derfor coaxial tilslutning med mulighed for op til 192 Khz/24-bit opløsning, og derudover er der Toslink med mulighed for op til 96 Khz/24 bit opløsning. Dermed er man sikret kompatibilitet med langt de fleste apparater.-

Det bedste resultat opnåes dog i forbindelse med en hiFace Evo, som tilbyder USB-tilslutning som toppen af kransekagen. Derved kan man afspille sine filer fra f.eks. en computer i en stort set jitter-fri kæde. Forbindelsen mellem disse to klares med CAT5-interface, og kombinationen giver en utrolig høj kvalitet til en pris der ligger i den fornuftige ende.-

Evo DAC er dog også en glimrende enhed på egen hånd som en "normal" DAC. Der er benyttet dyre polypropylene kondensatorer og en low-noise op-amp i udgangsbufferen, som varetager udgangen på bedste vis. En meget levende, dynamisk og åben lyd uden tegn på digital lyd kendetegner ifølge mange anmeldere lyden, og kombinerer man den med en separat Evo Supply forsyning når lyden nye højder i et hidtil uset prisleje.-